Fanklubarbejde
Fanklubbens logo
Olsenbandenfancub Deutschland


Start Interviews Jørgen Lerdam
Dansk Deutsch


::Jørgen Lerdam::
[tilbage til oversigt]


Jørgen Lerdam

(billede: Poul Kofod)
Interview via e-mail fra 1. August 2014,
i anledning af udgivelse af den tyske udgave af "Olsen-Banden på dybt vand" på DVD og Blu-Ray.

Fakta om personen: Animator og instruktør hos A.Film.

instruktør af animationsfilmene:
"Olsen-Banden – på de bonede gulve" (2010)
"Olsen-Banden på dybt vand" (2013)


Fanklub: Ser du dig selv som Olsen-Banden fan?

Jørgen Lerdam: Ja, jeg mener godt, jeg kan kalde mig en stor fan. Jeg er så gammel, at jeg kan huske, da de fik biografpræmiere i Danmark. Jeg så de fleste af dem i Palads Bio i København. Jeg morede mig kosteligt dengang, og kærligheden til Olsenbanden har holdt ved.

Fanklub: Har du en yndlingsfilm af den klassiske Olsen-Banden film?

J.L.: Alle filmene har sjove og underholdende sekvenser, men den film jeg husker, jeg i biografen lo mest af, var nummer 6 "Olsenbandens sidste bedrifter". Det er den hvor Egon går i barndommen. Men også nummer 5, "Olsenbanden går amok", er blandt mine favoritter, for her optræder Dynamit Harry (Preben Kaas) i sin efter min mening bedste rolle.

Fanklub: Har du mødt engang en af de tre hovedroller Ove Sprogøe (Egon), Morten Grunwald (Benny) eller Poul Bundgaard (Kjeld)?

J.L.: Jeg mødte Ove Sprogøe engang i 1990erne i forbindelse en reklamefilm for et kakaomælksprodukt, han lagde stemme til. Vi animerede til Ove Sprogøes sang. De andre 2 har jeg desværre ikke mødt.

Fanklub: Hvordan kom du på idéen, at lave Olsen-Banden som animationsfilm?

J.L.: Jeg følte, der var flere historier at fortælle med den kære bande og disse vidunderlige figurer. Og eftersom næsten alle skuespillerne desværre var døde, var den eneste måde gøre det på, ved at genoplive dem i en animeret version. Jeg syntes, det var nærliggende, da de gamle live-action film i deres opbygning og fortællestil var meget animationslignende. For filmene var jo farcer med et karikeret persongalleri. Akkurat lige som mange af de animationsfilm, jeg har lavet før. Så springet fra den ene udtryksform til den anden, føltes ikke så stort.

Fanklub: Har du regnet med at den første animationsfilm "Olsen-Banden – på de bonede gulve" bliver så en stor succes?

J.L.: Man er jo aldrig sikker, men jeg håber da, at publikum havde lige så meget lyst til at se nye historier om Olsenbanden, som vi havde til at lave dem. Og det var da en stor glæde, at den blev modtaget så godt af publikum.

Fanklub: Er du tilfreds med den nye film "Olsen-Banden på dybt vand"?

J.L.: Det er jo en anden slags film end den første var det. Intentionen var at lægge mere vægt på den fysiske komedie; gøre mere ud af action-delen af filmen. Vi gik også væk fra det meget danske indhold, og i den nye historie kunne den foregå hvor som helst. Jeg synes også det var sjovt at reintroducere en gammel ven, nemlig Dynamit Harry/Preben Kaas. Og som en sjov lille historie, fik jeg Dynamit Harrys ”søn”, Jeppe Kaas til sammen med Bent Fabricius-Bjerre at skrive musikken til filmen. Så, på mange måder, synes jeg det er en flottere og mere helstøbt film, vi har lavet.

"Olsen-Banden på dybt vand" (billeder: Nordisk Film & A.Film)

Fanklub: Var produktionen forskellig til den første film?

J.L.: Ja, vi arbejdede mere med storyboard end vi gjorde på den første. Mange af situationerne er opstået ved, at vi tegnede os frem til dem, mere end de var nedskrevet i et manuskript. Film er jo et visuelt medie, så det er tit sjovere at beskrive med billeder end at prøve at nedskrive det med ord.

Fanklub: Dynamit-Harry er kun med i to af de 14 klassiske Olsen-banden film, men han er publikums yndling og en fest bestanddel i Olsen-bandens univers. Var det en af de grunde at han er nu med?

J.L.: Som tidligere nævnt er Olsenbanden nummer 5 en af mine favoritfilm. Og i netop ”Olsenbanden går amok” spiller Dynamit Harry en stor rolle. Så ham har jeg altid godt kunne lide. Også virkede han som den rigtige figur til denne historie; en kaoskraft der uden at ville det, altid kommer galt af sted. Han vil så gerne gøre Egon glad, men kommer desværre tit til at overgøre det, så tingene går helt galt.

"Olsen-Banden på dybt vand" (billeder: Nordisk Film & A.Film)

Fanklub: I den meste Olsen-banden film skal Egon forsvinde forevigt af en skurk. I "Olsen-Banden – på de bonede gulve" var det den to bilmekaniker Johnny og Allan. I "Olsen-Banden på dybt vand" er det den militærisk Ilze. Hvorfor vælgter i ikke den klassiske figur “Bøffen”?

J.L.: Der er 2 årsager: Først og fremmest havde jeg lyst til at have flere kvinderoller med i filmene. Så jeg syntes, det var sjovt at have en stor fysisk stærk kvinde, i Bøffens rolle. Hun var faktisk også med i ”Olsenbanden på de bonede gulve”, men blev skrevet ud igen, da filmen var ved at blive for lang, og der var lidt for mange skurke til en historie. Jeg kunne godt lide figuren, så da vi skulle i gang med den nye film, huskede jeg på Ilze og fik hende med. Den anden grund er lidt mere personlig: Jeg har aldrig rigtigt syntes om Bøffen. Jeg synes ikke rigtigt han var sjov eller særlig speciel. Han var bare stor, dum og brutal, men manglede dybde og den menneskelig genkendelighed.

Fanklub: Traileren til "Olsen-Banden på dybt vand" i Gangnam Style kalde meget ophidselse frem. Var provokationen hensigt?

J.L.: Ja, på en måde. Ideen var at få folk op af sæderne, som vi siger på dansk. Få dem til at reagere. Hele historien i den trailer handler jo om at Egon ikke gider det der nye moderne dans, men paradoksalt nok så bliver han fanget i det. Jeg er stadig ikke sikker på om det var det rigtige, vi gjorde. Men det gav os da en del omtale. Så folk var ikke i tvivl om at der kom en ny film med Olsenbanden. Så på den måde, tjente den sin mission.

Fanklub: "Olsen-Banden – på de bonede gulve" blevet fejret som den første danske 3D-film. Hvorfor er den nye film ikke mere i 3D?

J.L.: Oprindeligt skulle ”Olsenbanden på dybt vand” også have været i 3D, men her i Danmark er stereoscopic film ikke længere så populære. Folk gider ikke betale flere penge for at sidde med briller på i biografen. Så vi fravalgte at gøre det.

Fanklub: Er i allerede i gang med at lave film nummer tre?

J.L.: Ja, vi snakker om at lave en film mere, men har endnu ikke fået skrevet et manuskript.

Fanklub: Hvad er dine største ønsker til den nye film?

J.L.: Faktisk taler vi om at Egon, Benny og Kjeld skal en tur til Tyskland. Jeg synes det kunne være sjovt at se, hvordan disse kære, tossede danskere ville gøre sig på udebane i for eksempel Berlin.

Fanklub: Det lyder rigtig spænende. Tusind tak for interviewet!





Wir freuen uns über eure Kommentare. Eine Registrierung ist nicht notwendig (nur Namen, E-Mail-Adresse angeben und "Ich möchte lieber als Gast schreiben" anhaken). Ihr könnt euch auch mit Disqus, Facebook, Twitter oder Google einloggen.


Copyright © 2001-2023 by Paul Wenzel / www.olsenbande.com / Impressum / 2014-09-11