Fanklubarbejde
Fanklubbens logo
Olsenbandenfancub Deutschland


Start Interviews Mathias Sprogøe Fletting
Dansk Deutsch


::Mathias Sprogøe Fletting::
[tilbage til oversigt]


Mathias Sprogøe Fletting

(billede: Emilia Therese)
Interview via e-mail fra 31. juli 2016

Fakta om personen:



Fanklub: Hvordan blev du skuespiller?

Mathias Sprogøe Fletting: Der gik lang tid før jeg fandt ud af at jeg gerne ville være skuespiller. Jeg vidste jeg var interesseret i film og teater. Jeg var meget tiltrukket af den verden men vidste ikke på hvilken måde jeg skulle være en del af den. Jeg havde ikke lyst til bare at gå i mine forældres og bedstefars fodspor. Jeg ville finde min egen vej i det. Så jeg afprøvede en masse ting før jeg fandt ud af det. Jeg var kontorassistent, Runner på en tv serie, pædagogmedhjælper og var et år på højskole. På højskolen arbejdede jeg meget med teater og der fandt jeg ud af at det var det jeg ville. Derfra var min vej ret målrettet inden jeg kom ind på skuespillerskolen i 2012. Jeg øvede med en skuespiller ca 1 gang om ugen i 2 måneder inden optagelsesprøven. Vi øvede de teatertekster jeg skulle bruge til prøven og noget improvisation derudover. Jeg kom ind på skuespillerskolen i mit andet forsøg.

Fanklub: Hvordan var det som børn at have sådan en meget bekendt farfar?

M.S.F.: Jeg tror jeg syntes det var spændende. Og sjovt at se ham i fjernsynet i weekenderne når de viste Olsen Banden og andre gamle danske film.


Kristoffer Helmuth og Mathias Sprogøe Fletting er begge børnebørn af store danske skuespillere og forsøger sig selv i samme stilling.
(Udklip af "Aftenshowet" fra 4. juli 2016.)

Fanklub: Er det svært at finde sin egen identitet som skuespiller, med sådan en berømte efternavn?

M.S.F.: Nej ikke længere synes jeg. Lige i starten da jeg begyndte at spille teater, der var jeg spændt på hvor stærk min egen lyst til at spille teater var. Og at det ikke bare var den oplagte vej for mig. Men med tiden kunne jeg mærke at det var det rigtige og jeg begyndte også at finde mine egne måder at gøre det på. Så med anerkendelse fra omverdenen og min egen tro på at jeg har noget at komme med, så synes jeg min egen identitet som skuespiller er ved at forme sig. Og den har ikke noget at gøre med mit efternavn.

Fanklub: Hvad synes du om Olsen-Banden? Kigger du selv filmene eller er du endog fan af?

M.S.F.: Jeg har set alle filmene flere gange. Jeg er stor fan og måske også lidt Olsen banden nørd. Jeg tror mine favoritter er nr 3 i Jylland og 7 på sporet.


DVD til Olsen Banden Junior
Fanklub: Hvordan kom du til din første rolle i Olsen-Banden junior?

M.S.F.: Der var en caster der ringede til mig for at høre om jeg ville komme til casting på en lille rolle i Olsen Banden junior og det sagde jeg ja til. Så kom jeg til castingen og fik rollen. Det var rigtig sjovt at lave. Det varede 2 dage hvor vi filmede i et studie og skulle øve den sang der indgår i scenen på børnehjemmet. Min far var også med i filmen som Egons far, men vi havde ikke nogen scener sammen. Men det er da sjovt at tænke på at vi var med i samme film.

Fanklub: Vi glæder os allerede at se dig i Dicte 3 (som kommer sikkert også i Tyskland). Hvad er dine næste projekter / planer til fremtiden?

M.S.F.: Lige nu er jeg med i en forestilling på Aarhus Teater indtil oktober og så flytter jeg tilbage til København hvor jeg skal lave en Holberg forestilling der hedder Den Politiske Kandestøber, på Folketeatret i København.




Wir freuen uns über eure Kommentare. Eine Registrierung ist nicht notwendig (nur Namen, E-Mail-Adresse angeben und "Ich möchte lieber als Gast schreiben" anhaken). Ihr könnt euch auch mit Disqus, Facebook, Twitter oder Google einloggen.


Copyright © 2001-2019 by Paul Wenzel / www.olsenbande.com / Impressum / 2016-08-05