Fanklubarbejde
Fanklubbens logo
Olsenbandenfancub Deutschland


Start Presse Aalborg Stiftstidende, 1973-07-08 (Film 5)
Dansk Deutsch


::Aalborg Stiftstidende, 1973-07-08 (Film 5)::
[tilbage til filmsiden: Film 5 (Presse)]



(Med venlig tilladelse fra Nordjyske Medier.)
Olsen-Banden huserer igen

Søndags Stiftstidende har i et par dage fulgt arbejdet på Nordisk Film, hvor man for øjeblikket laver den femte film om den populære bandes vanvittige oplevelser.

Af Inge Holm Knudsen

I en nattetime foregår der sære ting i det let nussede kontor tilhørende forsikringsselskabet “Trofast”. Tre mænd er ved at gøre klar til et kynisk attentat mod firmaets gamle, solide pengeskab, og nerverne står på højkant.

Bandens leder tygger hidsigt på sin cigar og snerrer ad de to andre, der nervøst fjumrer rundt med sprængstofladninger, ledninger og taperuller.

Endelig sker det… et enormt brag, fygende gnister og en serie rystelser, så man tror, at nu braser hele huset sammen - kort sagt: Olsen-Banden huserer igen.

I Nordisk Films studier i Valby er direktør Erik Balling i gang med sin Olsen-Bande-film nr. fem. Uden på den rødmalede Hal 4 hænger et skilt med teksten “Når rød lampe lyser - absolut ro”, og indenfor fortæller Erik Balling stilfærdigt og venligt sine skuespillere, hvordan han ønsker tingene gjort.

Det lytter alle tre opmærksomt og koncentreret: Ove Sprogøe, bandens ubestridte og skrappe hjerne, Egon, Morten Grunwald, menigt fummelfingret bandemedlem, godmodige Benny, Preben Kaas, Bennys forhultede bror Harry, der undertiden nådigt indkaldes til specialopgaver.

Egon er på sporet af sit livs kup
Det tredje medlem af Olsen-Banden, Kjeld, der klares af Poul Bundgaard, har fri i dag og ligger sikkert hjemme og sover ud efter gårsdagens anstrengelser i cirkusrevyen. Det kræver sin mand at indspille film om dagen og stå på scenen om aften.

“Vi brænder vort lys i begge ender, men ind imellem går det jo trods alt mere fredeligt til”, siger Preben Kaas, der også arbejder i døgndrift for øjeblikket.

Den nye film om Olsen-bandens meriter kommer til at hedde “Olsen-banden går amok”, og den er fremme i biograferne til skolernes efterårsferie. Foreløbig arbejdes der på højtryk hver dag i et par måneder, med filmoptagelser, og siden følger et kæmpearbejde med klipning, underlægningsmusik, kopiering og alle andre tekniske detaljer, der skal gennemføres, før man er klar til premiere.

Denne gang er Egon på sporet af sit livs kup, og derfor er det ham en enorm skuffelse, at kammeraterne Kjeld og Benny faktisk ikke er interesseret, og at de ikke som sædvanlig står og venter begejstret på ham uden for fængslet. De har nemlig fået fast arbejde og har andet at tænke på. Egons plan har noget at gøre med en bagmand og et kup på seks millioner sorte kroner, men desværre er politiet samtidig i fuld gang med at afsløre samme bagmand, og derfor kommer de to handlingsforløb til at krydse ind mellem hinanden på den sædvanlige afsindige måde.

Kjeld og Benny yder naturligvis alligevel - trods den forbedrede samfundsposition - deres bidrag i rollerne som uheldige helte, og det kan også røbes, at hele Olsen-banden denne gang slutter med at drage til Mallorca. Egon endda standsmæssigt eskorteret til flyveren af politiet, der bestemt ellers ikke hører til hans livretter.

“Trofast” er udset til bandens offer
Men foreløbig er vi altså i gang med scenerne fra forsikringsselskabet “Trofast”s kontorer. Når det lykkes at se bort fra alle udenomsværkerne - de akustikfremmende grå og røde tæpper, der hænger ned fra loftet, virvaret af lamper, ledninger og kameraer, og folk til at betjene dem, Erik Ballings instruktørstol, som det koster uvedkommende en flaske whisky at sætte sig i, stabler af kulisser, der læner sig mod væggene i baggrunden - er miljøet særdeles livagtigt.

Interiøret domineres af et par gamle, brune skriveborde med grønt, blækplettet linoleum på bordpladen. På væggen hænger en Maylandkalender fra 1970, og rundt omkring roder det med telefoner, arkivkasser, stabler af papirark og konvolutter, stempler og brevkurve. Midt for bordet står en gammel, veltjent skrivemaskine.

Sprogøes skældsord tages om syv gange
Vi er færdige med scenen, hvor vore helte får skrællet hul i pengeskabet. Der har været arbejdet med den det meste af formiddagen, men i den færdige film optager den vel et halv minuts tid. Sådan er vilkårene, når man laver film. Prøver om og om igen, diskussioner om kameraføring og lyssætning, konferencer med lydteknikerne, smårettelser hist og her, og så endelig klar til optagelse. En gang, flere gange, alt efter hvordan tingene lykkes.

Når der som i dette tilfælde er tale om veldisciplinerede og veltrænede skuespiller, er det sædvanligvis unødvendigt at tage en scene om ret mange gange. Men i en af dagens optagelser har Ove Sprogøe dog en lang monolog med en masse skæppesvære skældsord, og den tager vi om syv gange, før Erik Balling og hans medforfatter på manuskriptet, Henning Bahs, er helt tilfredse.

Der spores ingen utålmodighed eller sure miner af den grund. Derimod barnlig glæde og megen latter hos alle i studiet, da det endelig lykkes perfekt. I det hele taget ser det ud til, at man har det rart med hinanden på Nordisk Film.

I en lille pause går vi udenfor og trækker frisk luft, og da vi kommer tilbage, er det aldrende, men noble forsikringskontor næsten ikke til at kende igen. De væltede møbler er dækket med murbrokker og kalkpuds, og der er kommet et gabende hul i pengeskabet. Selv Olsen-bandens medlemmer er imponerende over regissørernes ødelæggelsesværk.

De lægger sig på gulvet mellem ruinerne, og oppe under taget sidder en ung mand med en plasticspand og øser skyer af talkumpudder, smågrus og bøjede søm ned over de chokerede forbrydere, der i fantasien lytter til de bortdøende detonationer efter den vellykkede, men noget omfattende pengeskabssprængning.

Det ser ud til at blive en dramatisk vellykket scene. Erik Balling sætter kontorets loftslampe i blide svingninger, før cheffotograf Jørgen Skov kører kameraet hen over slagmarkens kalkpudståger.

Morten Grunwald virrer nervøst med hovedet, Ove Sprogøe stirrer sammenbidt mod pengeskabet og Preben Kaas’ Harry, der ligner noget fra en losseplads, er flippet helt ud. Der kommer bare en enkelt boblelyd henne fra hans hjørne. Den står ikke i drejebogen, men Erik Balling synes så godt om ideen, at han beder Harry om at gentage lyden, når scenen tages om.

På vej til ferie på Mallorca
I går filmede vi hele dagen i lufthavnen i Kastrup. Først ude på cementbanen foran en af de lange fingre fra terminalen, hvor det store opbud af statister, Olsen-bandemedlemmer og teknikere vakte en hel del opsigt. Det gjaldt ikke mindst Kirsten Walther, der spiller Poul Bundgaard - Kjelds livlige kone Yvonne og som her mødte op på vej til et Mallorcafly i en forrygende gul og orange kjole med tilhørende hvid kæmpehat.

Hun, gemalen og sønnen Børge - spillet af 16-årige Jes Holtsø, der i “Huset på Christianshavn” er flyttemand Olsens søn - samt bandemedlem Benny fjernede sig bort fra lufthavnsbygningen over mod det ventende Caravellefly på vej til ferie - uden Egon - på Mallorca.

Til alle sider var de omgivet af andre Mallorca-rejsende - omhyggeligt udvalgte statister til en dagsløn af 125 kr.: med plomberede lufthavnsposer fra terminalens toldfrie butikker.

De var på forhånd skaffet til veje af produktionsleder Bo Christensen og hans medarbejdere, der har til opgave at sørge for, at alt klapper på rette sted og tidspunkt. Det var også dem, der dagen igennem slæbte rundt med en kasse lunkne øller og sodavander og masser af kaffe på termokande til lynservering i pauserne. Og som skaffede plads til hele filmholdet og alle statisterne til en hurtig frokost i en af lufthavnens kantiner.

Dagens clou var Egons formidable ankomst i politibil under udrykning, lige før flyet til Mallorca lettede. Hans værdige retræte fra bilen, mens de to politimænd hilste ærbødigt og det sardoniske smil på hans ansigt, mens han med den uundværlige cigar i munden ilede op ad flyets bageste trappe.

Om eftermiddagen fik vi fortsættelsen i en helt anden del af lufthavnen, nemlig i nærheden af Sterling Airways hangarer, og når filmen til sin tid vises i biograferne, vil ingen kunne vide, at vi i tiden fra det ene korte billedskift til det andet nåede at holde frokostpause på røde frokostsild og æggemadder. Man vil blot se Ove Sprogøe klatre op i maskinen og i næste sekund komme gående ned ad maskinens midtergang ledsaget af en stewardesse. Til nogen forbløffelse og let pinlig overraskelse for de to øvrige, ikke ganske loyale Olsenfolk.

Mens scenen blev filmet i løbet af en eftermiddagstime, sad jeg på plads 3 A fremme i flyet på et omvendt flysæde, klemt inde mellem en lang jernstang med mikrofonen i den ene ende og tre-fire stykker kabler til strømforsyningen.

Adskillige flysæder var fjernet for at give plads til kamerafolkene og deres apparatur, og stærke projektører lyste lige ind i hovedet på de 25 tålmodige statister og de lige så tålmodige hovedpersoner.

“Når, der er du endelig, Egon, sig mig, hvad er det i grunden, du går og laver”, kvidrede Kirsten Walther, der aldrig rigtig har kunnet finde ud af alle intrigerne.

Egon smilede hemmelighedsfuldt frem for sig, mens Benny flyttede sig nervøst i sædet, og vi sad allesammen stille som mus, indtil Erik Balling sagde ja tak og så ud, som om han virkelig var taknemmelig.

Han er en behagelig mand at arbejde sammen med - det siger hans medarbejdere. Selv forsikrer han, at han bedst kan lide, når tingene går stille og roligt. Endnu har han aldrig oplevet, at der er kommet noget godt ud af skrig og skrål og store armbevægelser, selv om nogle instruktører synes at tro det.

Vedvarende forbløffet over Olsen-succes
Han er ærligt forbløffet over Olsen-bandens vedvarende succes. Som alle andre havde han regnet med, at “Olsen-bandens store kup” fra i fjor skulle være den absolutte sidste i rækken. Men så gik det altså sådan, at den indspillede flere penge end nogen anden dansk film i det hele taget, uden at man rigtig kunne forklare den enestående popularitet. Men i alle tilfælde inspirerede det naturligvis til at tage tråden op endnu en gang.

Ingen på jorden er i stand til at give opskriften på en filmsucces, men i filmkredse mener man, at Olsen-bandens medlemmer efterhånden må betragtes som en slags klassiske figurer i lighed med f. eks. Fy og Bi, og at trofaste biografgængere tropper op for at nyde gensynets glæder.

Om der så kommer en Olsen-banden film nr. 6?

Erik Balling svarer, at han ikke ved det, at tiden vil vise det, at man jo kunne starte på Mallorca, hvor den femte slutter, at det afhænger af så mange ting.

Billedbeskrivelser:

Side 5, højre:
Et enormt brag og en serie rystelser. Ingen er i tvivl: Olsen-Banden huserer igen.

Side 5, venstre:
Erik Balling og Preben Kaas - pause i optagelserne.

Side 6, oven:
Kjeld (Poul Bundgaard) viser sig i filmen i mange situationer som en endog meget uheldig helt. Her har han Kirsten Walther ved sin side under optagelser i et flys bug.

Side 6, nede:
Skægget anbringes korrekt - og så er Ove Sprogøe rede til at spille rollen som bandens ubestridte chef med den skarpeste hjerne.





Wir freuen uns über eure Kommentare. Eine Registrierung ist nicht notwendig (nur Namen, E-Mail-Adresse angeben und "Ich möchte lieber als Gast schreiben" anhaken). Ihr könnt euch auch mit Disqus, Facebook, Twitter oder Google einloggen.


Copyright © 2001-2019 by Paul Wenzel / www.olsenbande.com / Impressum / 2019-05-08