København 2001 (Paul)

[tilbage til oversigten]

Som 15-årig var jeg for allerførste gang i Danmark. Jeg måtte tigge og bede mine forældre længe, men i 2001 kom chancen.

Under et kort ophold ved Østersøen opdagede jeg en flyer fra Scandlines, der reklamerede for en overfart fra Rostock til det danske Gedser. Derfra skulle der ifølge beskrivelsen kun være et "stenkast" til København. Det fik til sidst mine forældre overbevist om en udflugt – men ingen anede, hvor eventyrlig turen skulle blive.

En dag i København og retur

Udstyret med Olsen-Banden-leksikonet og en Danmark-rejseguide startede den længe ventede udflugt til København endelig den 7. juli 2001. Ved Scandlines’ færgeterminal købte vi dagsbilletter til 15 DM (7,5 euro) pr. person. Kl. 10 afgik færgen "Prins Joachim" fra Rostock, og to timer senere var vi i Gedser. Det var en solrig dag, og allerede fra skibet kunne vi se et prægtigt hvid-rødt flag – Danmarks nationalflag, Dannebrog. Sikke en følelse; for allerførste gang i mit liv satte jeg fod på dansk jord.

For at være helt ærlig, var vores udflugt lidt uforberedt, og vi måtte først finde ud af, hvordan vi skulle komme fra Gedser til København. Da der ikke længere var en direkte togforbindelse, måtte vi først med bus til Nykøbing F., hvor vi ankom kl. 13. På stationen forsøgte vi at købe en billet til København i automaten, men måtte opgive i frustration. Heldigvis fandt vi alligevel en betjent billetskranke, hvor vi blev hurtigt og venligt ekspederet. Så kunne den to timer lange tur i et meget moderne tog alligevel begynde.

Kl. 15 nåede vi vores mål, København. Vi steg ud af toget, og jeg følte mig som i en helt anden verden. En drøm var gået i opfyldelse. For første gang i mit liv gik jeg gennem byen over alle byer, hvor Olsen-Banden huserede, og hvor enhver fan gerne vil have været.

Alt var så fremmed og samtidig så velkendt fra Olsen-Banden-filmene, som jeg havde set utallige gange. Pludselig var alting inden for rækkevidde, og vi opdagede den ene filmlokation efter den anden. Vi måtte dog skynde os, for vi havde kun 3 timer, før vores tog kørte tilbage. Så skyndte vi os af sted ...

Særlig opmærksomhed vakte hos os "Paladsteatret" – Palads, som vi nærmest fandt ved en tilfældighed. I den biograf, der hører under Nordisk Film, fandt gallapremiererne på Olsen-Banden-filmene sted fra 1968 til 1981. I den 5. film ville Olsen-Banden desuden lette biografen for indtægterne, men det blev ødelagt af Dynamit-Harry. I venstre bygningsdel så vi "Café Olsen-Banden" – som forekom mig som et paradis. Hele rummet var spækket med plakater, rekvisitter og kostumer. Her kunne jeg have tilbragt timer, men tidsplanen var stram, og vi måtte videre.

Lige overfor Palads lå Tivoli, den verdenskendte forlystelsespark, som også kort ses i Olsen-Banden-filmene. Videre gik det forbi Københavns Rådhus, hvor Olsen-Banden i den 10. film hang i uret. Så fik jeg i horisonten øje på SAS-hotellet, hvor firmaets logo blinkede i den 13. film. Det måtte jeg se nærmere på, men jeg nåede kun til Langebro, hvor Kjeld i samme film standsede trafikken. Et kæmpestort termometer på en bygning viste i øvrigt 31 °C, hvilket var usædvanligt varmt for København.

Egentlig ville jeg nu også se den vigtigste filmlokation, fængslet, men det lå i Albertslund og var derfor ikke til at nå. Tiden var knap, og vi måtte så småt tilbage til stationen for ikke at misse vores tog. På Københavns Hovedbanegård måtte jeg så lige nå et hurtigt foto – her deponerede Olsen-Banden nemlig pengekufferten i den 9. film. Der var også lige tid til i en butik at købe en ægte flaske original dansk Tuborg-øl.

Kl. 18.04 kørte vi med toget mod færgehavnen. Dermed krydsede vi omtrent det halve Danmark, for København ligger jo ikke i syd, men midt i Danmark. Kl. 20 nåede vi igen Nykøbing F., men bussen, der egentlig skulle bringe os til Gedser, kørte ikke så sent om aftenen. Vi måtte altså tage en taxa, men chaufføren var meget venlig og talte endda tysk. Under turen kom vi også ind på emnet Olsen-Banden, hvortil taxachaufføren mente: "Tyskerne ved slet ikke, hvad de går glip af med Olsen-Bandens originalstemmer."

Kl. 20.30 nåede vi Gedser, men vores planlagte færge kl. 19 havde vi dermed tydeligt misset. Vi måtte altså vente på den næste, som ifølge sejlplanen skulle afgå kl. 21. Men heller ikke kl. 21 var der nogen færge i sigte. Vi gik frem og tilbage forbi havnebygningerne, kiggede ud over havet og spejdede efter et skib, men der var intet at se. I en af bygningerne hørte vi medarbejdere og fik at vide, at færgen kl. 21 var aflyst, og at der i stedet ville sejle en kl. 23.

Vi måtte altså slå to timer ihjel og så os om i den lille by Gedser om natten, men der var ærlig talt ikke meget at se. Omkring kl. 23.30 dukkede Scandlines-færgen faktisk op, og omkring kl. 24.00 gik turen så – med en del forsinkelse – tilbage til Tyskland. Dermed var en eventyrlig rejse slut. Man skal være en smule skør for at tage på sådan en dagstur, men jeg nød hvert eneste øjeblik, især de tre timer i København. Det var min allerførste udflugt – og begyndelsen på mange flere rejser til Danmark.