København 2012

[tilbage til oversigten]

Vores årets Københavnertur blev den længste nogensinde – hele sytten dage. Olsen-Banden-fan Peter, som allerede var med sidste år, syntes så godt om turen, at han straks tog med igen for nogle dage (se også den ekstra rejseberetning længere nede).

I Hellerups mondæne kvarter

I år har vi via platformen Ferieboligkbh.dk lejet en lejlighed i Hellerup, et af byens mest mondæne kvarterer. Det var faktisk slet ikke så dyrt, tæt på S-togsstationen og et kvarters gang til Øresund (og som I kan se, nåede vi endda solopgangen).

Selvfølgelig skulle vi også besøge film­lokationerne i området, f.eks. Tuborg-flasken, som Olsen-Banden kører forbi med gaffeltrucken i film 11. Der brygges for længst ikke øl her mere, og størstedelen af fabriksområdet fra filmen er blevet nybygget. Også flasken måtte flyttes til en anden placering; i dag står den ved en Shell-tankstation på Strandvejen 40. Ministerens hus (også fra film 11) blev i øvrigt meget passende valgt i Hellerup (Norgesmindevej 27), for her bor der jo rigtig mange politikere og især diplomater.

Besøg ved Olsenbanden-skuespillernes sidste hvilesteder

Allerede i de seneste år har vi af og til besøgt enkelte gravsteder for Olsenbanden-skuespillere for at ære dem en smule, men i år blev det til lidt flere. Ikke alle skuespillere har dog et gravsted, f.eks. er Ove Sprogøe og Preben Kaas anonymt begravet. En god forskningskilde er hjemmesiden Gravsted.dk.

Den eneste udfordring: de færreste gravsteder har præcise positionsangivelser. På nogle kirkegårde er prominente grave skiltet, og på andre bliver man hurtigt venligt hilst på af kirkegårdspersonalet, hvis man går rundt og leder. De fleste ved straks, hvor den ene eller anden skuespiller ligger begravet. Ellers må man simpelthen lede. For alle, der planlægger en lignende “pilgrimsrejse”, har vi indsat kort længere nede, og desuden har vi lavet et Google Maps-kort (markeringerne har en nøjagtighed på ca. 5-10 m).

0. Arthur Jensen (Vestre Kirkegård, afsnit 7, grav nr. 72)
1. Erik Balling (Gentofte Kirkegård, grav nr. C1529)
2. Henning Bahs (Bispebjerg Kirkegård, afsnit 5)
3. Willy Rathnov (Bispebjerg Kirkegård, afsnit UV (urnegrave))
4. Claus Nissen (Holmens Kirkegård, afsnit Ny Vestlig (urnegrave))
5. Lotte Tarp (Holmens Kirkegård, grav nr. 56)
6. Birger Jensen (Assistens Kirkegård, afsnit M (urnegrave))
7. Bjørn Watt-Boolsen / Lis Løwert (Søndermark Kirkegård, ved springvandet)
8. Poul Bundgaard (Mariebjerg Kirkegård, afsnit 20, grav nr. 396/397)
9. Poul Reichhardt (Ordrup Kirkegård, afsnit E, grav nr. 21)

Vis interaktivt kort | Kort på Google Maps

Amagerbanen: I sporene på "Olsen-Banden på sporet"

Den 7. film "Olsen-Banden på sporet" hører for mange fans til blandt favoritterne – især naturligvis hos togentusiaster. I år tog vi endnu en gang turen og gik de knap 6,5 km, som Olsen-Banden tilbagelægger på Amager med den lille orange lokomotiv og Franz Jäger-vognen. Som sammenligning har vi indarbejdet nogle fotos fra 1998, hvor meget stadig var intakt (endnu en stor tak til Olsenbandenfan Ralf, som har stillet disse billeder til rådighed).

Vis interaktivt kort | Kort på Google Maps

blå linje = lokomotivets rute
grøn linje = Bøffens rute

1. Bøffen opdager lokomotivet med Franz Jäger-vognen, stående ved lyskrydset. (Kalvebod Brygge / Bernstorffsgade)
2. Lokomotivet kører over Langebro og derefter ind på havneområdet på Amager
3. Lokomotivet krydser vejen og kører ind på et sporafsnit, der er spærret for biler. (Thorshavnsgade / Klaksvigsgade)
4. Lokomotivet kommer frem mellem husene, krydser igen vejen og kører ud i det grønne. (Myggenæsgade / Ørestads Boulevard)
5. Lokomotivet kører over en våd vej, Bøffens bil snurrer rundt. (Amagerbrogade / Store Mølle Vej)
6. Lokomotivet kører på tværs af hovedvejen, Bøffen kører et stykke tid på skinnerne. (Uplandsgade / Prags Boulevard)
7. En politimand i civil med en is i hånden når lige akkurat at redde sig, før Bøffens bil kommer susende. (Amager Strandvej 168)
8. Det modkørende sorte diesellokomotiv kører igennem Bøffens bil, og Olsen-Banden kan flygte ind på et sidespor. (Italiensvej / Tovelillevej; metrostation Amager Strand st)

[Vis/skjul beskrivelse]

I København har der siden optagelserne til den 7. film i 1975 ændret sig en hel del. Nogle steder er næsten ikke til at genkende længere. Skinnerne er også forsvundet de fleste steder, men heldigvis ikke overalt. Alligevel kan man stadig rekonstruere strækningen ganske godt (den blå linje). Det er også lykkedes os at finde frem til ruten for Bøffens varevogn (den grønne linje). Kørselsforløbet bliver kun afbrudt helt til sidst, ellers er hver eneste bevægelse helt logisk og svarer til virkeligheden.

Engang kørte der persontrafik på Amagerbanen, senere kun godstrafik til den dengang talrige industri på Amager. I 1972 blev banen overtaget af DSB og i 1995 endeligt nedlagt. Da man få år senere begyndte at bygge Metroen, genbrugte man den gamle bane mellem Øresund Station og lufthavnen.

Hvad vi ellers har oplevet

Midt i København mødtes vi med Olsenbanden-fansene Kalle og Rya, som havde tilbragt en dag i hovedstaden og derefter fortsatte videre til Jylland. Sammen så vi Olsenbanden-udstillingen i Palads, besøgte Den Lille Havfrue og rottehullet fra tv-serien "Huset på Christianshavn". Derudover besøgte vi Østre Gasværk Teater i Østerbro, nord for København. Teatret blev ledet af Morten Grunwald alias Benny fra 1976 til 1998.

Under en tur gennem indre by opdagede vi noget helt særligt i en sidegade til Strøget. I vinduet hos Porcelænskælderen var der nemlig lige præcis den isbjørn, som sælgeren i film 10 "Olsen-banden går i krig" smadrer. Vi havde mest af alt lyst til at tage den med hjem med det samme – den pryder jo også Nordisk Films logo – men prisen satte desværre en brat stopper for planen: 3000 kroner (omtrent 400 euro).

Da vi befandt os ved Det Kongelige Teater, fik vi en særlig fin oplevelse. Den Kongelige Livgarde marcherede forbi. Det er i sig selv ikke noget særsyn, men denne gang marcherede vagten med musik – præcis som i film 10. Det havde vi aldrig oplevet før, men vi fandt ud af, at de tilsyneladende altid marcherer med musik, når dronningen er på Amalienborg Slot. Det hele har vi optaget i en kort mobilvideo til jer:

En lidt anderledes rejseberetning: set fra vores rejsefælles perspektiv

Vores ven Peter, som var med fra den anden uge, har skrevet sin egen rejseberetning. Det vil vi naturligvis ikke snyde jer for, her er et kort sammendrag af begivenhederne:

Ankomst (Fredag den 25. maj 2012)

På banegården i København blev jeg efter 10 timers togrejse mødt af Paul og Steffen med en kageæske fuld af kage. Vi tog S-toget til Hellerup, det er den bydel, hvor vi bor, og det gør vi i en privat lejlighed.

FRA TUBORG TIL CARLSBERG – EN DAG I ØLLETS TEGN (Lørdag den 26. maj 2012)

Den første tur førte os kun rundt om hjørnet til loppemarkedet i Kathrinevej. Foran smukke gamle villaer (Hellerup er et fornemt kvarter) havde folk stillet deres sager frem, nogle havde endda bagt kanelsnegle til salg til loppemarkedsgæsterne, og vi snusede os igennem boderne. Så smilede en lille, toarmet elektrisk messingstage til mig, pænt blankpoleret, men jeg lod den ligge på den første runde. På vejen tilbage måtte den dog med, og Steffen fik endda prisen forhandlet ned fra 50 til 40 kroner, altså 5,75 euro. Så gik turen tilbage til lejligheden.

Ved vores andet afstedkomst gik turen mod Tuborg-området. Det tidligere Tuborg-bryggeri, som i dag er fusioneret med Carlsberg, havde et område lige så stort som den Gamle Messe i Leipzig – med egen havn, i øvrigt.

Af de gamle murstensbygninger står kun den centrale gamle administrationsbygning og en sidefløj tilbage, ellers er alt blevet nybygget med indkøbscentre, banker, moderne boligblokke, og imellem dem – som så ofte – kanaler, og de yderste boligblokke har udsigt over den tidligere havn og ud mod havet. Og dér står jeg så, målløs fordi det er så smukt, så flot, så imponerende, og kan kun tænke: "De kan bare det dér, danskerne – bygge smukt."

Busserne kører i øvrigt alle med flag i dag, fordi kronprins Frederik har fødselsdag. Fra Tuborg-området gik turen videre med den klimatiserede bus (busser er klimatiserede i den bagerste del, men ikke foran. Derfor er busserne disse dage altid proppede bagi, og foran sidder der ikke et øje.) til det gamle Carlsberg-bryggeri, hvor der næsten ikke brygges længere, fordi der er opført et nyt bryggeri uden for København.

Carlsbergs grundlægger havde – som mange virksomhedsejere på sin tid og af den størrelsesorden – også en social åre og lod opføre en fabriksbebyggelse med rækkehuse i mursten tæt ved bryggeriet. Husene kostede dengang de første købere 18.500 kroner (=2.500 euro). I dag koster de 5.000.000 kroner, altså omkring 672.000 euro.

Et af husene er i øvrigt det hus, som speditøren i tv-serien "Forbrydelsen" vil bygge om til sin familie. Jeg identificerede huset – mændene var ude efter et andet! For resten: I den ti-afsnit lange serie "Forbrydelsen" vidste skuespillerne (!) ikke, før sidste afsnit, hvem morderen var – altså hvem af dem, der spillede morderen. Er det ikke vildt!

SOM GREVER OG BARONER (Søndag den 27. maj 2012)

Denne dag stod helt i Vallø Slot’s tegn, hvor baron von Løvenvold residerer under familiens valgsprog "Honit soit qui pense". Efter morgenmaden landede vi på stationen for at købe togbilletter, for Vallø ligger et godt stykke uden for København, omtrent en time med offentlig transport. Desværre åbnede billetsalget på hovedbanegården først kl. 10 denne pinsesøndag, men vi var der allerede kl. 9.30.

Så var der kun automaten til de berømt-berygtede klippekort tilbage – de københavnske flerbilletter, som man køber zonesvis, og hvis gyldighed ved køb af yderligere zoner på en eller anden måde kan overføres til flere personer.

Systemet har Steffen og Paul ikke forstået den dag i dag, så jeg gør mig ingen anstrengelser for at prøve det. En medarbejder fra banegårdsrengøringen havde forsøgt at forklare dem systemet (jeg stod imens ved kontantautomaten for overhovedet først at hæve nogle kroner).

Paul havde forstået forklaringen anderledes end Steffen, og derfor blev hele ansvaret lagt over på Paul, hvis det skulle gå galt, og vi endte med at skulle betale en bøde. Det blev diskuteret højlydt foran automaten, så en rejsende bag Steffen bemærkede, at man ryger i fængsel, hvis man bliver taget i at køre uden billet. Det kunne Steffen slet ikke se det sjove i...

Vi ankom til sidst til den lille, idylliske station i Vallø, uden overhovedet at være blevet kontrolleret, og slentrede ad en halvanden kilometer lang, smal kastanjeallé hen mod slottet, hvis tårne allerede ragede hilsende op.

Selve slottet er imponerende, et firfløjet anlæg, hvor tre fløje er beboede, og den fjerde er en festsal.

Disse tre store slotfløje bebos af kun 8 (!) personer / lejere, som har lejet sig ind i det adelige alderdomshjem. Det virker temmelig højtideligt – i ordets bogstaveligste forstand som hos fyrster og baroner (som Fie så rammende siger). Vi har inspiceret slottet fra alle sider, har også været inde i slotsgården, hvor “Maxim Transportable” anretter maden til jagtselskabet, og har vandret gennem den vidtstrakte park.

På pinsesøndag var den godt fyldt med picnickende danskere, som havde afmærket deres picnicområde med dannebrogsflag – nogle siddende på tæpper, andre ved lange borde og stole. Sidstnævnte havde transporteret udstyret fra parkeringspladsen til slotsengen på sækkevogne. Gennem en skyggefuld skov gik turen tilbage til stationen i Vallø.

2. pinsedag (28. maj 2012)

Efter morgenmaden stod jagten på den tankstation på programmet, hvor banden på vej til Jylland tanker og narrer tankpasseren ved, at Egon rækker ham en lille 1-liters dunk og beder ham fylde den helt op, mens Benny i hemmelighed fylder hele varevognen. Tankpasseren nægter først – han må ikke udlevere under 2 liter – men Egon truer med at gå over til konkurrenten på den modsatte side af vejen. Der var ingen mangel på tankstationer på den omtalte Roskildevej, men sandsynligvis var filmens tankstation allerede revet ned og bebygget med et REMA-1000-supermarked.

Næste stop var Nyhavn. Vi styrede målrettet mod den mindre befolkede side for i tredje forsøg at teste, om den kælderrestaurant var genåbnet, hvor jeg i 2006 havde spist de herligste smørrebrød sammen med min kone, og som i sommeren 2011 var blevet fuldstændig oversvømmet under en stor stormflod. Den var gudskelov åben igen, vi gik ned ad trappen til den lille kælderstue og tog plads, bestilte en stor fadøl fra Tuborg og frokosttallerkenen med roastbeef, sild, lyssej og brie.

Personalet virkede internationalt sammensat og talte engelsk indbyrdes. De kunne mange sprog, bare ikke dansk. Det gjorde nu ingenting – maden kom hurtigt, øllen endnu hurtigere, og 30 minutter senere havde vi også drukket kaffen og nået den tilstand af lykkelig velvære, der rammer mænd efter et godt måltid og en kold bajer.

VALBY FORBLIVER VALBY (tirsdag den 29. maj 2012)

Vi satte kursen mod Nordisk Film, det store danske filmselskab, som har produceret Olsen-Banden. I receptionen erklærede vi i glad men gebrokkent dansk, at vi gerne ville ind i firmaets butik.

Men den åbner først kl. 13, og klokken var kun halv elleve. Men som danskerne nu er, greb en af de tre receptionister nøglen, smilede venligt til os og bad os følge med – og så åbnede hun butikken for os. Der fandtes den store bog til Nordisk Films 100-års jubilæum i 2010 til 100 kroner, og den snuppede jeg med det samme; Paul & Steffen havde givet 400 for den.

Bogen giver et tilbageblik på de bedste filmproduktioner og kan fungere som en guide til, hvilke film man absolut bør se. Derudover fandtes der også de 84 afsnit af “Huset på Christianshavn” i en ny samleboks til 399 kroner. I Valby ville vi dog ikke kun shoppe, men også se filmlokationer – denne gang Jesukirken, hvor Børge & Fie blev viet. Smuk kirke, den var også åben, flot udsmykket og med et moderne offentligt toilet. Det er altid vigtigt!

Næste besøg gjaldt “Maxim Transportable”, hvor picnickurven til baron von Loevenfolds jagtselskab bliver forberedt, og hvor Benny & Kjeld under “objektgennemgangen” smager løs af gryderne og bliver kaldt slagtesvin af Egon. Denne lokation ligger i Kødbyen. Ja, rigtigt læst: Kødbyen. Et meget stort område, hvor slagtere, fiskeforhandlere, kødproducenter og andre grossister inden for fødevarer holder til – ikke kun tidligere, men stadig.

Og blandt dem er også flere kongelige hofleverandører, hvilket de stolte firmaskilte på gavlene vidner om. Alt sammen treetagers bygninger fra 1970’erne med store glasfacader, bag hvilke der hakkes, skæres, udbenes og køres igennem kødmaskiner – lige for øjnene af forbipasserende. Velbekomme! Vi fandt det rigtige sted, selv om det var ændret lidt bygningsmæssigt. Et barskt område, men imponerende.