Fanklubarbejde
Fanklubbens logo
Olsenbandenfancub Deutschland


Start Presse Aalborg Stiftstidende, 1998-12-17 (Henning Bahs)
Dansk Deutsch


::Aalborg Stiftstidende, 1998-12-17 (Henning Bahs)::
[tilbage til filmhold: Henning Bahs]


(Med venlig tilladelse fra Nordjyske Medier.)
Sidste stik tog han selv

Henning Bahs har sammen med Erik Balling skrevet manuskript til 13 Olsen Banden film. Den 14. og sidste historie har Bahs skrevet alene. Han frygter aldrig anmelderne, kun publikums forventninger.

Af Henrik Hermann

Når Henning Bahs går til filmpremiere, kunne han aldrig drømme om at tage en smoking på, det ville virke latterligt, mener han. Bahs hader det ophøjede og konforme, men han elsker at gøre grin med det. Og det gør han i den nye Olsen Banden film.

Efter 13 film i skyggen af mesteren Erik Balling, har Henning Bahs solo skrevet den allersidste: “Olsen Bandens sidste stik”, og her får departementschefer, embedsmænd og andre øvrigspersoner endnu en gang det glatte lag. Men det har ikke været nemt, indrømmer Henning Bahs i den røde træbarak, der udgør marketenderiet på Nordisk Film.

“Det er sgu’ svært at være morsom. Komedie er noget af det sværeste at lave”, siger Henning Bahs. Det var ham, der i sin tid fik ideen til Olsen Banden, men det var altid Erik Balling, der fik roserne, når Danmark kluklo over filmene.

Bahs startede fra bunden på Nordisk Film i 1952 som rekvisitassistent med en månedsløn på 100 kr. Han var assistenternes assistent, men han blev rekvisitør og var det i 13 år. Senere blev han scenograf og lavede special effects.

Hans samarbejde med Erik Balling er legendarisk siden den første fælles succes i 1965 med “Slå først Frede”. Et samarbejde, der også har resulteret i nogle af de mest populære danske tv-serier. Fra “Huset på Christianshavn” til “Matador”. Eller “Bryggeren”, som Bahs og Balling skrev hele oplægget til sammen. Her mødtes de ofte på Ordrupgårdsamlingens Café. Bahs og Balling mødes stadig én gang om ugen til frokost.

Da Bahs havde 40 års jubilæum, rejste Erik Balling sig op og holdt en tale. Han omtalte Bahs som sin kone til venstre hånd. “Vi har været meget sammen. Vi boede altid på det samme hotel, når vi skrev i Paris. Indtil det blev nedlagt”, siger Henning Bahs. Her kunne de være uforstyrret, når de bryggede på Olsen Bandens meriter.

“Dengang ringede folk ikke så meget, som de gør nu. I dag er det lige meget, hvor man er henne, folk ringer hele tiden på mobiltelefonen.” Bahs har selv en mobiltelefon, men han bruger den kun til at ringe fra. Han vil ikke ringes op.

Denne gang sad Henning Bahs alene og kæmpede med Olsen Banden på sin computer på sit lille kontor hos Nordisk Film. Oplægget var klart: Egon Olsen skulle ikke komme ud af fængslet, men ud fra et sindssygehospital, Kjeld skulle være på plejehjem, og Benny arbejder sort på taxacentralen Valbyvognen. Undervejs i arbejdet med filmen var Balling konsulent for Bahs. Rollerne var nærmest byttet om.

“Vi har lavet denne film under sådan nogle mærkværdige omstændigheder. Det blev så anderledes, end det var tænkt”, siger Henning Bahs. Filmen om den lettere alderdomssvækkede Olsen Banden, der senest viste sig på lærredet i 1981, har været forfulgt af ulykker. Under optagelserne døde først Poul Bundgaard og så instruktøren Tom Hedegaard. Morten Arnfred sprang til og instruerede færdig.

Dagen efter Poul Bundgaards død, ringede telefonen hjemme hos Bahs i Vallensbæk. “Lars von Trier var den første, der var i telefonen og ville hjælpe. Sådan er han, det er det søde ved ham. Han havde nogle ideer, hvordan vi kunne komme videre med filmen”, siger Henning Bahs.

De to er med Bahs udtryk “ret gode venner”, de kender blandt andet hinanden fra optagelserne af von Triers “Europa”, hvor Henning Bahs var scenograf. En af mulighederne var at lave en digital kloning af Poul Bundgaard, den teknik er for eksempel brugt til indspilningen af den sidste film med karate-helten Bruce Lee, der først blev lavet færdig efter skuespillerens død.

“Det generer mig ikke at bruge computergrafik. Det er en del af løsningen. Ellers var Olsen-Banden filmen aldrig blevet lavet færdig”, siger Henning Bahs. Filmen rummer flere eksempler på avanceret computer-animation, hvor Poul Bundgaard medvirker efter sin død. I andre scener har Tommy Kenter overtaget Poul Bundgaards plads, mens Kurt Ravn har lagt stemme til.

Da Poul Bundgaard døde, manglede en fjerdedel af optagelserne. “Poul Bundgaards familie ønskede at vi skulle fortsætte. Det sker dødsfald i alle familier. The show must go on”, siger Bahs, der ikke er i tvivl om at det er helt i Poul Bundgaards ånd, at filmen blev gjort færdig. Da det var besluttet at fortsætte, skrev Bahs manuskriptet om et par gange.

“Der var også økonomi i det. Forsikringsselskabet skred jo smågrise, ikke? Vi var naturligvis forsikret. Men det er en dyr forsikring med stor selvrisiko - også fordi skuespillerne er så gamle”, siger Henning Bahs, der selv runder de 71 til marts.

Slutscenen fra filmen, der skal forestille en hacienda ved den azurblå kyst i Portugal, er såmænd et hus - i Gentofte. Baggrunden er sammensat af tre-fire forskellige steder i Portugal og Danmark. Ægte manipulation.

“Det ville have kostet en halv mio. kr., hvis hele holdet skulle være draget til Portugal. Det her kostede ikke meget”, siger Henning Bahs. “Man skal ikke overdrive brugen af teknik, men en film som Titanic kunne umuligt laves, hvis man ikke kunne bruge computergrafik.”

Bahs frygter ikke anmelderne, men han har stor respekt for publikum. “Jeg er ikke nervøs før en premiere. Det mest skræmmende denne gang har været de store forventninger, der har været til filmen. De er næsten umulige at lave op til”, siger Henning Bahs, men glæder sig samtidig over, at flere end 25.000 danskere på forhånd havde sikret sig billetter til den uigenkaldeligt sidste film med Olsen Banden.

“Men det har altid været sådan, at jeg sidder som på nåle under forpremieren, mens jeg mærker, om folk reagerer, som jeg har forestillet mig. En film er ikke færdig, før den bliver vist for publikum. Og det er først, når en film er færdig, at du ved, hvordan det hele skulle have være lavet.

Livet holder ikke jo op af den grund. Jeg gik heller ikke i coma i 1981, da vi var færdig med de første 13 Olsen Banden film. Jeg har lavet noget hele tiden. Jeg skal ikke tænke på Olsen Banden mere, men så skal jeg bare tænke på noget andet. Og jeg har flere skud i bøssen”, slutter Henning Bahs.

Om fire år har Henning Bahs 50 års jubilæum hos Nordisk Film. Og han skal bæres ud: “Jeg vil arbejde så længe, jeg kan, og jeg har sgu’ haft nok at se til, siden vi lavede Olsen Banden i 1981. Nu passer det mig bedre at skrive. Det er ikke så fysisk krævende”, siger Henning Bahs.

Billedbeskrivelse:

“Nu har jeg set den flere gange, efterhånden kan man kun se fejlene, det jeg havde lyst til at lave om. Sådan er det med alle film, det er først, når man har lavet en film, at man ved, hvordan den skulle have været lavet.” Foto: Simon Knudsen





Wir freuen uns über eure Kommentare. Eine Registrierung ist nicht notwendig (nur Namen, E-Mail-Adresse angeben und "Ich möchte lieber als Gast schreiben" anhaken). Ihr könnt euch auch mit Disqus, Facebook, Twitter oder Google einloggen.


Copyright © 2001-2019 by Paul Wenzel / www.olsenbande.com / Impressum / 2019-03-04