København 2008

[tilbage til oversigten]

Endelig var vi tilbage i vores andet hjemland, Danmark! Efter at have besøgt Jylland de seneste to år, gik turen denne gang til hovedstaden København. Vi havde fået en invitation til gallapremieren på Olsen-Banden-musicalen "Olsen Banden og Den Russiske Juvel".

Forestillingen var højdepunktet på vores uges ferie, men selvfølgelig brugte vi også tiden på at gå på opdagelse i København, der jo rummer de fleste Olsen-Banden-filmlokationer, og følge i Olsen-Bandens fodspor.

Dag 1: Ankomst

Vi havde en plan: København! Ligesom i 2005, hvor det havde vist sig at være en god løsning, kørte vi med tog fra Leipzig til Berlin og fløj derfra med Easyjet til København.

Kl. 15:50 landede vores fly præcis efter planen på Københavns Lufthavn i Kastrup. Derefter kørte vi med metroen til Nørreport Station, hvor vi skiftede til S-toget og kørte til Hovedbanegården. Et par skridt længere fremme stod vi endelig med vores bagage foran hotellet.

Copenhagen Crown ligger lige i bymidten i Vesterbrogade - perfekt til at udforske København og Valby til fods. Lige i gaden finder man allerede flere filmlokationer, blandt andet åbningsscenerne fra den 4. film ("Olsen-Bandens store kup").

Dag 2: Olsen-Banden-plakat / Sydhavnen

På vores første rigtige feriedag havde vi planlagt en udflugt til Sydhavnen. Før da slentrede vi dog over Rådhuspladsen forbi Tivoli Museet. Endelig - det første tegn på musicalen! På bygningen hænger der en stor plakat for forestillingen. I bygningen lå indtil for nylig Louis Tussauds voksmuseum, blandt andet med Egon Olsen som voksfigur. Desværre lukkede det i 2007.

Turen fortsatte over Langebro ud mod havnen. Her ligger stadig skinner, som Olsen-Banden delvist kørte på i den 7. film. For nylig er der blevet sat en jernbanevogn fra DSB. Hvordan er den mon havnet her? Hos DSB gik jo aldrig noget tabt.

Længere mod syd i Sydhavnen er det ikke længere, som det var i Olsen-Bandens tid. Her opstår et helt nyt luksuriøst boligkvarter med udsigt til vandet.

Næsten alle industribygninger er allerede revet ned og erstattet af moderne glasbyggeri. Skrothandleren med det smukke gamle bindingsværkshus står dog stadig. Her havde Olsen-Banden flere gange deres gang. Også kraftværket bagved står endnu og vil sandsynligvis blive stående. De to bygninger indgår næsten altid i baggrunden, når Olsen-Banden løber som silhuet langs havnen.

På den østlige bred, hvor banden løb, vil der dog ske endnu flere forandringer. I øjeblikket bliver denne sidste industribygning revet ned. Bygningen ses også i den første film, dengang Olsen-Bandens silhuet stadig kunne ses fra den modsatte bred. På Islands Brygge, som gaden og området hedder, opføres der på et større areal enorme glasbyggerier og en kunstig vandbugt. Allerede i 2009 skulle lejlighederne stå klar til indflytning.

I forbindelse med udviklingen af dette nye kvarter er der også bygget en gangbro over Sydhavnen. Nu er det ikke kun nemmere at komme til indkøbscentret Fisketorvet, men også hurtigere at komme fra den sydvestlige del af indre by til Sydhavnen.

Et par gader bag nedrivningsbygningen ligger et smukt grønt område, der hedder Amager Fælled.

Set fra luften får man øje på flere mærkelige betonringe. Men kun én af dem er ikke fuldstændig støbt i beton, idet den består af en betonring med et centrum. Der er dog slet ikke tale om landingspladser for udenjordiske UFO’er, som man ellers kunne fristes til at tro.

Forklaringen er ganske enkel. Det er en modelflyvebane, som må have eksisteret i mindst 36 år, fordi det er præcis så mange år siden, Olsen-Banden løb her. Mere præcist var det Kjeld, der i den 4. film ("Olsen-Bandens store kup") løb banen rundt med en pølsevogn, mens Egon og Benny tog tid.

Banden havde brug for køretøjet til et fire-millioner-kup fra Handelsbankens pansrede bil. Går man ruten rundt, får man en interessant udsigt hele vejen og opdager mange velkendte bygninger, såsom kraftværket i Sydhavnen, Rådhustårnet, SAS-hotellet og Vor Frelsers Kirke i Christianshavn.

Dag 3: Dynamit-Harrys bådehus / København om natten

Vi vil gerne dele to interessante oplevelser fra denne dag med jer.

Vi begav os mod østkysten til Dynamit-Harrys bådehus fra den 5. film ("Olsen-Banden går amok"). Det er en ganske lang gåtur fra centrum ud dertil, hvor tidligere også friluftsbadet Helgoland fra den 4. film ("Olsen-Bandens store kup") lå i nærheden.

Bådehuset tilhører en slags fiskerforening, og området er derfor afspærret og ikke så let tilgængeligt, da der er tale om privat grund.

Vi nøjedes derfor i første omgang med at tage billeder fra lidt afstand.

Vores færden blev tilsyneladende bemærket, for kort tid efter henvendte et foreningsmedlem sig til os. Da ordet Olsen-Banden faldt, var alt straks klart, og vi fik en hyggelig snak. Han havde selv tidligere været meget i DDR og kendte derfor godt østtyskernes begejstring for Olsen-Banden. Han viste os rundt på området og ned til broen, som Olsen-Banden gik over for at komme hen til motorbåden.

Olsen-Banden var i øvrigt også her i den 6. film ("Olsen-Bandens sidste bedrifter") for at skaffe båden til Børge. Hytterne står næsten alle stadig, som de gjorde dengang, men de har fået et nyt lag maling eller er blevet moderniseret. Den enorme grønne gastank, som ses i baggrunden i filmen, har også stort set ikke ændret sig.

Øen over for hytterne, som kaldes Benzinøen, bærer med rette sit navn, for den er fyldt med tanke. Sådan var det allerede i den 5. film, og det ses tydeligt. Øen bliver i øjeblikket endda udvidet yderligere.

Dagens anden interessante oplevelse var et lille fotoshoot af byen om natten.

Da vi i årene forinden altid havde haft vores overnatning uden for indre by, var det en helt ny oplevelse for os. Således oplevede vi for eksempel Palads-biografen om natten, helt oplyst. Den hører til Nordisk Film. Ud over Café Olsen-Banden er bygningen særlig interessant, da Olsen-Banden i den 5. film ("Olsen-Banden går amok") brød ind i Palads Teatret for at røve dagens indtægter.

Tivolis hovedindgang egner sig særligt godt som fotomotiv, da den er smukt oplyst.

Indgangen kan også ses i en Olsen-Banden-film, ganske kort helt i begyndelsen af den 5. film.

Et meget smukt motiv er naturligvis også Rådhuset. Det store rådhusur, som Olsen-Banden hang på i den 10. film ("Olsen-Banden går i krig"), er om natten oplyst med grønt baglys. Foran Rådhuset var man netop i gang med forberedelserne til Copenhagen Fashion Week.

Dag 4: Flagning / Café / DR Aftenshowet

Da vi forlod vores hotel denne dag, faldt Københavns karakteristiske gule busser straks i øjnene.

Ikke alene kørte mange af dem rundt med reklamer for Olsen-Banden-musicalen – busserne var også pyntet med små dannebrogsflag, præcis som i en Olsen-Banden-film, hvor Danmark meldte sig ud af EU, og begivenheden blev fejret i København med flag.

Alle busserne var flagpyntet, og selv tårnet på Børsen var flagdekoreret – ligesom i den 6. film ("Olsen-Bandens sidste bedrifter"), hvor Holm-Hansen Jr. bytter Bedford-diamanterne for arabernes 15 millioner dollars.

Som vi fandt ud af efterfølgende, bliver der i Danmark kun flaget så omfattende ved særlige lejligheder. Denne dag blev kronprinsesse Marys fødselsdag fejret. Hun er født den 5. februar 1972 og fyldte dermed 36 år. Utroligt, hvad danskerne husker på ;-)

Et obligatorisk punkt på ethvert besøg i København er et besøg på Café Olsen-Banden. Den ligger i den venstre del af Palads-biografens bygning. Stedet er næsten mere et museum end en café, for her udstilles plakater, fotos og mange originale rekvisitter fra filmene.

Der er ikke sket ret mange ændringer på caféen gennem årene. Kun fjernsynene er blevet udskiftet med fladskærme. Egon som papfigur er desværre kommet bag glas, og Bøffen er helt væk. Så efter kaffe og kage fik vi taget et mindefoto med Kjeld og Benny.

Det følgende indslag har egentlig intet med Olsen-Banden at gøre.

Alligevel vil vi gerne fortælle om det, for det er noget, man ikke må gå glip af i København. Fra Rådhuspladsen, lige over for Rådhuset, sendes DR Aftenshowet live hver aften i hverdagene. Det lille studie deler bygning med trafikselskabet, men vejrudsigten og programmets aktiviteter foregår ude på pladsen. Man kan derfor som publikum deltage i live-udsendelsen. Klokken 18 begynder showet, men der bygges op allerede sidst på eftermiddagen, og den første vejrudsending sendes også tidligere.

Aftenens tema var pandekager, for det var netop Pandekagedag – hvad der dog ikke findes.

Først blev pandekagerne lavet og derefter delt ud til publikum. Om det var de berømte rådhuspandekager, som Ove Verner Hansen (Bøffen) beskriver i sin kogebog, fik vi ikke opklaret. De smagte i hvert fald godt. Det ville under alle omstændigheder have passet perfekt. Også i den 10. film ("Olsen-Banden går i krig") guffede Bøffen sammen med Den Sorte Baron pandekager i Københavns Rådhus, mens Egon hang på rådhusuret.

Dag 5: Valby

I dag gik turen til fods til Valby. Et besøg på Carlsberg Bryggeri er absolut umagen værd, inklusive smagsprøver i besøgscentret. DSB’s sporforbindelse til området ses i den 7. film ("Olsen-Banden på sporet"), hvor Olsen-Banden lader jernbanevognen med politifesten rulle ind i bygningen. Indkørslerne er for længst muret til, men man kan stadig ane, hvordan det engang så ud. Også i den 13. film ("Olsen-Banden over alle bjerge") ses bryggeriet, da Olsen-Banden kører mod Paris i en ølbil.

Vil man opleve det hele i den nuværende form, skal man skynde sig. Bryggeriet flytter ved årets udgang til Fredericia i Jylland. Det enorme område på 32 hektar skal omdannes til et nyt kvarter i Valby. Historiske bygninger, som indgangen med elefanterne, vil dog sandsynligvis blive bevaret. I øjeblikket pågår planlægningen og vurderingen af projektkonkurrencen (se www.carlsbergbyen.dk).

Herefter gik turen videre til Nordisk Film, produktionsselskabet bag Olsen-Banden-filmene.

Siden 100-års jubilæet i 2006 har firmaets hegn været prydet af flere kendte filmstjerner. Ikke kun Egon, Benny og Kjeld, men også Yvonne er opsat som silhuetter på hegnet. Også Meyer med sin kost fra tv-serien "Huset på Christianshavn" er med. Et obligatorisk stop for os denne gang var Nordisk Film Shoppen, for siden 2006 har man også kunnet købe Olsen-Banden-T-shirts her.

Lighterne med silhuetten findes desværre ikke længere, men til gengæld er der nu også dvd’er. Da der netop på det tidspunkt var udsalg over hele Danmark, deltog Nordisk Film også med den lille shop. Mange var væsentligt billigere end normalt – f.eks. kunne man få dvd-jubilæumsboksen for 300 kroner, ligesom boksen med "Huset på Christianshavn".

Vi var naturligvis ikke kun hos Nordisk Film på grund af shoppen, men også for at besøge vores æresmedlem Jan Lehmann. Selvom salgschefen hos Nordisk Film er en meget efterspurgt mand, tog han sig tid til os og blev enormt glad for vores besøg.

Lige ved siden af Nordisk Films område ligger Asta Nielsen Strædet.

På højre side, som i dag er fuldstændig nybygget, lå Kjeld og Yvonnes lejlighed. Den venstre side af gaden hører til Nordisk Film og ser stadig ud, som den gør i filmen. Siden vores sidste besøg i 2005 har der ikke ændret sig meget – kun et kastanjetræ er blevet fældet.

På vej tilbage til København ad Roskildevej holder vi for rødt ved et lyskryds og venter på grønt. Vent lige lidt – hvad er det for en bil? Olsen-Banden? En bil med reklame for musicalen "Olsen Banden og Den Russiske Juvel". De havde virkelig tænkt på det hele. Hurtigt et snapshot, inden der blev grønt. På bagruden havde de i øvrigt påsat Egons skældsord: "Hundehoveder, hængerøve, elendige amatører!!!".

Vel ankommet til det indre København gjorde vi endnu en spændende opdagelse. Efter at metroen i de seneste år er blevet færdigbygget og kører problemfrit, er man gået videre til næste skridt. Ved et borested med et reklameskilt gøres der opmærksom på en ny strækning. Der bygges en Cityring med 18 stationer, som lukker det sidste hul i nettet. Danskerne har sat sig store mål. I 2018 skal det hele stå færdigt, og der er allerede planlagt en mulig forlængelse mod Sydhavnen.

Dag 6: Yvonnes bil

Denne dag var vi blandt andet ved Højbro Plads og langs kanalen. Pludselig, på broen over mod Folketinget, dukkede en bil op med nummerpladen YVONNES. Jamen dog – endnu en reklamebil for musicalen. En lyserød bil med de for Yvonne karakteristiske hvide margueritter. I Danmark og andre skandinaviske lande kan man i øvrigt selv vælge nummerplade – mod betaling af et pænt beløb, naturligvis.

Dag 7: Musicalens gallapremiere

Denne dag var den sidste og samtidig den mest spændende, for fredag den 8. februar 2008 fandt premieren på Olsen-Banden-musicalen "Olsen Banden og Den Russiske Juvel" sted. Musicalen begyndte kl. 19.30. En time før var der allerede åbent for publikum, og vi var selvfølgelig på plads i god tid – vi ville jo ikke gå glip af noget. Der havde nemlig meldt sig adskillige prominente navne fra den danske filmbranche, og også folk fra Olsen-Bandens historie var til stede. For en fan er det naturligvis en enestående chance for at møde disse mennesker personligt.

Allerede ved den røde løber stod TV2 Lorry klar til at tage imod gæsterne. Som vi senere kunne se i tv-stationens indslag, fik de mulighed for at interviewe Morten Grunwald (alias Benny), som vi desværre kun nåede at se ganske kort blandt publikum. Han fortalte bl.a., at han havde lånt sin originale hat fra rollen som Benny ud til musicalen, fordi de ikke selv havde kunnet finde en passende.

Allerede på den lange, oplyste vej tværs gennem Tivoli blev der skabt ægte Olsen-Banden-stemning. Et lille orkester spillede titelmelodien fra Olsen-Banden-filmene. Foran indgangen til koncertsalen holdt den tredje reklamebil, som vi fik øje på – denne gang med Kjeld alias Amin Jensen. Ved indgangen til koncertsalen gjorde man, ud over musicalplakaterne, også opmærksom på forestillingens russiske islæt: “Velkommen til Café Kreml”. Indenfor ventede en stor reception med champagne, øl, chips og russisk musik. Kvinder og mænd klædt ud som russere delte programmer og musik-cd’er fra forestillingen ud.

I foyeren mødte vi faktisk også flere bekendte. Vi fik bl.a. en kort snak med enken efter skuespilleren Poul Bundgaard, som døde i 1998 og spillede Kjeld i Olsen-Banden-filmene. John Lindskog, forfatteren til den danske fanbog, kendte os stadig fra arrangementet i Jylland i 2006 og genkendte os straks. Også en af Ove Sprogøes (alias Egon) sønner var til stede sammen med sin familie. Det er fascinerende, hvordan man stadig kan genkende Ove Sprogøes markante ansigtstræk i børnebørnene. Noget helt særligt for os var det også at møde komponisten bag den berømte Olsen-Banden-melodi, Bent Fabricius-Bjerre.

Så begyndte forestillingen. På begge sider af scenen var der placeret musikere, som ledsagede stykket. Scenografien er holdt enkelt og arbejder i høj grad med lys- og videoprojektioner. Facader blev ind imellem blot sat op – de lå praktisk nok gemt i scenen – så sceneskiftene kunne klares hurtigt. Af videoprojektionerne havde vi aldrig forestillet os, hvor stor en effekt de kunne have.

Stykkets opbygning ligger tæt op ad princippet fra Olsen-Banden-filmene. Ved det første kup går noget galt, fordi Benny laver en fejl, da han afbryder alarmanlægget. Benny og Kjeld slipper væk, og Egon ender til sidst i spjældet. Efter sin afsoning kommer Egon dog – noget usædvanligt – direkte hjem til Yvonne og Kjeld. Man forventer jo, at Benny og Kjeld henter deres ven ved fængslet, sådan som det plejer at ske i Olsen-Banden-filmene.

Selvfølgelig har Egon en plan. Han vil have fingrene i de russiske juveler, som bliver præsenteret i København. Putin, Anders Fogh Rasmussen (dansk statsminister) og prinsesse Mary indgår i planen – ligesom den gode, gamle Franz Jäger-boks, endnu en gang som det sidste og afgørende punkt. Det fandt Benny naturligvis “Skide godt, Egon!”.

Politiet, kriminalassistent Jensen og assistent Holm, har fået til opgave at beskytte de russiske juveler. Men de er mere optaget af at digte en velkomstsang til de russiske gæster end af at passe deres arbejde – og når de endelig gør det, så på velkendt, småtumpet facon. Hallandsen bliver til gengæld sat under pres af en russisk mafiaboss, som vil have fat i juvelerne. Mafiabossen optræder som en videoprojektion på et overdimensioneret lærred, hvilket får ham til at virke særdeles truende. Rollen spilles af Ulf Pilgaard, som allerede i 1968 medvirkede kort i den første Olsen-Banden-film som pornofotograf.

For at understrege mafiabossens trusler er der allerede russere i København – og de hedder alle Ivan. De er meget overbevisende fremstillet og udvikler sig i løbet af forestillingen til Olsen-Bandens egentlige modspillere. Til kuppet har Olsen-Banden naturligvis brug for Dynamit-Harry. For os er han en af de mest overbevisende figurer i hele stykket. Han imponerer både med sit skuespil, sin sang og sine danse.

Hos Dynamit-Harry går intet uden øl, og derfor saboterer han selvfølgelig også Egons planer. Det bliver fremført både morsomt og imponerende – uden at det virker overdrevet. Rollen spilles af Gordon Kennedy, som nogle måske kender fra den danske film “Rembrandt”.

“Talkum, gummihandsker, stetoskop” forlanger Egon, før han åbner en Franz Jäger-boks – sådan også i musicalen. Men i boksen finder de ikke russiske juveler, men Anastasia, som viser sig at være både karate-kæmper og en fælde. Mødet med Egon Olsen – den berømte Egon Olsen – får hende dog til at tø op. Endnu blødere bliver hendes hjerte, da hun møder Børge. De to forelsker sig i hinanden.

Anastasia hjælper fra nu af Olsen-Banden, og Yvonne reagerer temmelig irritabelt, da hun opdager den nye kvinde i huset. Men Kjeld formår med en fortryllende kærlighedssang at blødgøre Yvonnes hjerte.

Desuden fortæller Anastasia, at hun har brug for pengene for at kunne besøge sin meget gamle bedstemor i Rusland. Bedstemoderen optræder – ligesom den russiske mafiaboss – på videolærred og spilles af Bodil Udsen, kendt som Emma fra den danske tv-serie “Huset på Christianshavn”. Mafiabossen har i mellemtiden taget hende som gidsel.

Da de mange Ivans opdager, at Anastasia samarbejder med Olsen-Banden, lægger de en fælde for hende og Egon Olsen. De skal forarbejdes til pølser på en konservesfabrik. Men Benny og Kjeld når at redde dem, hvorefter der følger en vidunderlig hyldest til den gamle Olsen-Banden: “Venner for altid” – et rørende nummer til minde om den gode, gamle Olsen-Banden.

Da de russiske juveler endelig skal præsenteres, slår Olsen-Banden til. Selvfølgelig har Egon en plan – og den lykkes. Derefter går det hele meget hurtigt: stykket slutter, og alle er lykkelige på Mallorca.

Efter vores mening går det lidt for hurtigt og en smule forvirrende. Mærkeligt nok ender Yvonne med at bære juvelerne, selv om de jo egentlig skulle have været solgt for 100 millioner danske kroner for at finansiere turen til Mallorca.

Trods den lidt svage slutning er det en vellykket musical. Fantastisk musik og flotte danse, gode skuespillere, som virkelig gjorde det godt. Hos Egon skinnede kvinden desværre indimellem lidt igennem – det kunne ses i bevægelser og gestik – men Kirsten Lehfeldt klarede alligevel rollen fremragende. Også de øvrige skuespillere overbeviste i deres roller, og danserne gjorde ligeledes en flot figur.

Musikken var varieret – fra stille til høj, fra stemningsfuld til romantisk. Musicalen “Olsen Banden og den russiske juvel” kan vi varmt anbefale til både Olsen-Banden- og musicalfans. Overordnet set er den overbevisende. Og selv hvis man ikke kan dansk, er handlingen let at følge og en oplevelse i sig selv.

Det var altså den allerførste musical om Olsen-Banden. I Tyskland har der i årevis været teaterstykker om Olsen-Banden, som gang på gang er blevet opført med stor succes. Noget tilsvarende fandtes indtil nu ikke i Olsen-Bandens hjemland. Indimellem havde vi indtryk af, at man også har ladet sig inspirere af det tyske teaterstykke – i hvert fald kunne vi genkende visse paralleller.

De 2,5 timer fløj af sted. Efter cirka 1,5 time var der en kort pause. Den imponerende koncertsal i Tivoli var fyldt til sidste plads. Danskerne fejrede virkelig deres Olsen-Banden – banden er efterhånden blevet en del af dansk historie.

Vi kan klart anbefale musicalen. Den opføres næsten dagligt frem til den 5. april 2008 i Tivolis Koncertsal i København. (Officielle fotos fra forestillingen findes her.)

Dagen efter gik turen igen med fly tilbage til Tyskland.

Konklusion

Ugen var atter en afslappende ferie for os i København. Højdepunktet var naturligvis gallapremieren på Olsen-Banden-musicalen, men ellers oplevede vi også rigtig meget. Tiden gik endnu en gang alt for hurtigt. Vi håber, at I har nydt rejseberetningen, og at den måske har givet jer inspiration til jeres næste ferie.